Rør smør, muscovado-sukker og almindeligt sukker hvidt (gerne i røremaskine), og tilsæt herefter et æg ad gangen. Sørg for at røre grundigt mellem hvert æg. Rør eller pisk nu kaffen og vaniljeessensen i. Bland hvedemel og bagepulver, og vend det forsigtigt i sammen med de hakkede valnødder . Kom dejen i en smurt kageform, gerne en randform, og bag den i ca. 40 minutter ved 160 grader varmluft, eller til kagen er færdig. Det er den, når du kan stikke en kødnål eller lignende i midten, og den kommer op ren.
Hvis du benytter en randform, så lad den køle af i formen i en time, inden du forsigtigt vender den ud.
Glasur
Bland flormelis med kaffe til du har en tyk glasur. Dekorér kagen med glasuren og pynt med hakkede valnødder.