Skær et par riller på siden af fiskene, gnid dem med olie, salt og peber. Skær den ene lime i skiver, og stop dem i bugen. Grill fisken, eller steg den i ovnen i ca. 15 minutter ved 220 grader, til den er gennemstegt.
Knus hvidløg i en morter, og tilsæt fiskesauce, sukker og juicen fra de resterende limes. Rør, til sukkeret er opløst. Smag til med yderligere fiskesauce, sukker og limejuice hvis nødvendigt. Skær chili og forårsløg i lange tynde strimler, og læg dem evt. i isvand.
Hæld fiskesauce-blandingen over ved servering, og top med chili, forårsløg og koriander.