Hak mandler og hasselnødder groft. Hak også frø og kerner, gerne i en mini-hakker. Gør du det i hånden, kan du nøjes med at hakke solsikkekerner og græskarkerner.
Varm honning og smør op i en gryde, til smørret er smeltet og honningen er flydende.
Kom nødder, frø, kerner og havregryn i gryden og vend godt rundt.
Spred blandingen ud på en bageplade beklædt med bagepapir og bag i en 150 grader ovn i ca. 20 – 25 minutter, til det hele er godt gyldent. Tag det ud af ovnen, adskil evt. med et par gafler og lad det køle helt af. Granolaen bliver sprød, når den er kold.
Opbevar den i en lufttæt beholder i op til et par uger.