Kog en hel kylling med suppeurter i ca. 1 time, til den er mør, afkøl, og pluk kødet fra benene. Alternativt: Lad kyllingefileterne simre i let saltet vand i ca. 10 minutter. Lad dem trække i væsken i yderlige 10 minutter. Skær kylling i store tern, og klargør grøntsagerne. Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver. Læg asparges på et bræt, og skræl dem fra hovedet mod enden. Skær enderne af. Skyl aspargeshovederne grundigt, og skær i mundrette bider.
Smelt smørret i en gryde, og tilsæt mel. Rør grundigt, og tilsæt fond/bouillon lidt efter lidt, så der dannes en opbagt sauce. Tilsæt grøntsagerne, lad dem simre med et par minutter, tilsæt fløde, og vend til sidst kødet i. Lun igennem, og smag til med salt og peber. Pynt evt. friske skud eller hakket persille ved servering.