Skræl kartoflerne og skær top og bund af så de er helt flade. Læg de 130 g smør i en gryde, stil kartoflerne ovenpå og læg en cirkel bagepapir på toppen. Steg ved svag varme indtil de er gennemstegt.
Mens kartoflerne steges, forberedes resten. Marsalavinen og balsamicoeddiken bringes i kog. Tilsæt halvdelen af de 30 g smør lidt ad gangen, mens der piskes. Lad sovsen koge en smule ned. Resten af smørret bruges til at lave en såkaldt smørbolle. Bland smørret med mel og tilsæt under piskning. Det skulle give den rette konsistens. Sæt til side og giv den blot et kort opkog inden servering.
Steg løgene ved svag varme på en pande, indtil de er godt brune og bløde. Sæt til side.Skindet på andebrysterne ridses med en kniv og gnides med salt og peber. Steg dem på hver side i 3 - 4 minutter og sæt dem så i ovnen med skindsiden op i cirka 10 - 15 minutter. Det er meningen, at de skal være en smule rosa inden i. Ønsker man dem helt gennemstegt, giver man dem et par minutter længere. Lad dem hvile i 10 minutter inden udskæring.
Honningen kommes i en gryde og varmes op, til der dannes små bobler. Tilsæt så blommerne og steg dem ved svag varme i 8 - 10 minutter. Tilsæt rosmarin og stil til side.
Anret tallerknen ved at hælde en smule af balsamico- og marsalareduktionen på, læg andebryst i skiver ovenpå og anret så med blommer, kartofler og de karamelliserede løg.