Servér retten som en forret for 2-3 personer eller som en hovedret til 1. Brug altid fisk af højeste kvalitet, og vil du være på den sikre side, så sørg for, at fisken har været frossen, når du skal spise den rå.
Skær tun, avocado og agurk i ca. 1 x 1 cm store tern. Halvér cherrytomaterne, snit forårsløgene fint, og hak korianderen. Vend det hele sammen med sesamfrø, sort peber og dressingen (pas på med at røre for meget i det, hvis avocadoen er meget blød). Servér evt. med ekstra lime skåret i både.