Varm ovnen op til 200 grader. Kom de hele fisk eller fileterne i et lille ovnfast fad sammen med en halv dl vand. Dæk med staniol og kom i ovnen til de er færdige. Tilberedningstiden afhænger selvfølgelig af størrelse. Jeg plejer at give en mindre fisk, som passer til én person, omtrent 25 minutter, måske lidt mindre. Er der tale om fileter skal de have endnu mindre. Måske blot 15 minutter. Tjek undervejs.
Mens fisken passer sig selv blandes de øvrige ingredienser, som hældes over fisken, når den er færdig (alternativt kan de serveres i en skål ved siden af og bruges som dip).