Røget laks med råsyltet fennikel, æble og syrnet fløde med peberrod
Ingen bedømmelser endnu
Servings: 4personer
Ingredients
1dlpiskefløde
2spskcitronsaft
1tskfintrevet peberrod
2fennikler
1æble
2spskæblegastrik*
2spskæblecidereddike
2spskolivenolie
200grøget laks af god kvalitet – gerne fra Rossini
En lille håndfuld rugbrødskiks**
1bdt. dild
Salt og peber
Noter
*Jeg brugte Æblegastrik fra Samsø Landkøkken købt i Mad&Vin. Kan du ikke finde æblegastrik, så kan du blot nøjes med at komme lidt ekstra eddike og ½ tsk sukker i. **Man kan i dag finde rugbrødskiks eller –chips i de fleste bedre supermarkeder. Du kan dog også lave dem selv ved at riste tyndtskåret rugbrød smurt med smør og drysset med havsalt i ovnen ved 180 grader, til det er sprødt.
Fremgangsmåde
Bland piskefløde i en skål med citronsaft, og lad den stå lunt i 20-30 minutter, til den tykner. Tilsæt peberrod og salt, og pisk den en anelse, hvis du ønsker en tykkere konsistens.
Halvér fennikler, og snit dem tyndt – eventuelt på et mandolinjern. Udkern æblet, og skær det i tynde både. Læg begge dele i en skål, og vend æblegastrik, eddike, olie, salt og peber i. Lad det trække i 10-15 minutter.
Skær laksen ud efter ønske, og læg stykkerne i bunden af en skål eller tallerken for portionsanretning eller på et fad. Top med fennikel og æble (uden væden fra bunden af skålen), og fordel den syrnede fløde oven på. Knus rugbrødskiksene, drys dem på den syrnede fløde, og pynt med dild. Servér straks.