Go Back
+ servings

Butterdejspakker med skinke, ost og peberfrugt

No ratings yet
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 200 g skinke
  • 1 peberfrugt
  • 1 løg
  • 100 g champignon
  • 1 spsk olie
  • 1 tsk tørret eller finthakket frisk persille
  • peber
  • 400 g butterdej
  • 100 g revet ost
  • æg til pensling

Fremgangsmåde

  • Hak skinken groft eller skær den i grove strimler. Skær peberfrugt og løg i grove tern og svits dem i olien på en varm pande. Imens skæres champignon i skiver og kommes på panden sammen med peber og persille. Lad det hele stege ved jævn varme i cirka fem minutter og sæt til side.
  • Del butterdejen i fire og rul dem ud til store firkanter på cirka 20 x 20 centimeter. Læg fyldet på den ene halvdel af firkanterne, drys med revet ost, pensl kanterne med pisket æg og fold den anden halvdel dej over. Forsegl kanterne med en gaffel og pensl med pisket æg. Bag dem i en 200 grader varm ovn i 15 - 20 minutter indtil butterdejspakkerne er gyldne og sprøde. Server straks.