Skær abrikoserne i halve, fjern kernerne og skyl dem grundigt. Kom abrikoserne i en stor gryde med det vand, der hænger ved, og bring dem i kog. Tag gryden af varmen, og tilsæt sukkeret. Kom gryden tilbage over ganske svag varme og rør, indtil sukkeret er helt opløst. Marmeladen må ikke koge, før sukkeret er opløst. Når sukkeret er opløst bringes marmeladen atter i kog, og den koges i 30 - 40 minutter. Fjern skum og hæld marmeladen på steriliserede syltetøjsglas, som lukkes straks.