Tænd ovnen på 180 grader. Pisk smør og sukker (de to spiseskefulde undtaget) til en ensartet masse, og tilsæt æggene et ad gangen, mens der fortsat piskes. Vend hvedemel, bagepulver og vaniljesukker sammen og rør det i smørblandingen. Tilsæt marcipanen, og kom dejen i en cirka 15 cm kage- eller tærteform. Skræl pærerne, udkern dem, og skær dem i tynde både. Stik dem halvt ned i tærtedejen, og drys med de to spiseskefulde sukker. Bag pæretærten midt i ovnen i cirka 40 minutter, eller indtil toppen er flot gylden, og en stegenål eller lignende kommer ren ud efter at være stukket ned midt i tærten.
Server pæretærten lun sammen med cremefraiche eller flødeskum.