Go Back
+ servings
mexicansk gryde med kylling

Mexicansk gryde med kylling og tortillachips

5 fra 3 stemmer
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 4 kyllingefileter
  • ½ dl vand
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 gul peberfrugt
  • 1 ds bønner (fx sorte bønner og/eller kidneybønner)
  • 2 ds hakkede tomater
  • 2 spsk tomatpuré
  • ½ l hønsefond/-bouillon
  • 2 tsk oregano
  • 1 tsk røget paprika
  • 1 tsk chilipulver
  • 1 tsk spidskommen

Toppings

  • 1 avocado
  • 1 rødløg (lille)
  • 100 g cheddar
  • ½ bdt koriander
  • 100 g cremefraiche
  • 1 håndfuld tortillachips (let knuste)
  • salt
  • peber

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180 grader.
  • Læg kyllingefileterne i et lille ovnfast fad, krydr dem med salt og peber, og hæld vandet i bundet af fadet. Læg låg på eller dæk det med sølvpapir, og sæt fadet i ovnen i ca. 20-25 minutter, til kyllingen er gennemstegt. Lad den hvile i 5-10 minutter. Skær herefter kyllingen i mundrette tern.
  • Pil og hak løg og hvidløg, og skær peberfrugterne i tern. Sautér alle tre dele i en stor gryde, til løgene er klare. Tilsæt bønner, hakkede tomater, tomatpure, fond og krydderier, bring gryden i kog, og lad den simre stille og roligt i ca. 15 minutter. Smag til med salt og peber samt evt. ekstra chilipulver.
  • Skær avocadoen i tern, pil og hak rødløget, riv cheddaren og hak korianderen.
  • Vend kyllingen i gryderetten, lun den igennem, og anret retten i dybe tallerkner. Top med cremefraiche og resten af de forskellige toppings efter smag og behag.