Go Back
+ servings
langtidsstegt kylling med hvidløg og rosmarin

Langtidsstegt kylling med hvidløg og rosmarin

Virkelig skøn opskrift på den saftigste langtidsstegte kylling med hvidløg, kartofler og rosmarin - du kan dog fint bruge andre urter eller en blanding af flere slags.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer
Forberedelse20 min
Tilberedelse3 t 20 min
I alt3 t 40 min

Ingredienser

  • 1 stor kylling
  • 1 spsk blødt smør
  • ½ kg små kartofler
  • 2 rødløg (i både)
  • 2 hele hvidløg (skåret i halve)
  • et par kviste frisk rosmarin
  • dl hvidvin (kan erstattes med ekstra kyllingefond eller bouillon)
  • dl kyllingefond eller bouillon
  • Salt og peber
  • Majsstivelse til jævning
  • ½ dl fløde (valgfri)

Ingredienser til stuffing

  • 30 g smør
  • 1 løg (finthakket)
  • 100 g brødkrummer (blendet, daggammelt lyst brød)
  • hakkede (friske urter eller tørret (jeg brugte tørret timian, salvie og persille))
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  • Hvis der bruges stuffing, så starter man med at varme smør i en pande. Løg svitses i cirka fem minutter ved jævn varme. Tilsæt herefter brødkrummer, urter samt salt og peber, og vend blandingen sammen. Stil til afkøling.
  • Læg kyllingen i et ovnfast fad. Kom stuffingen ind i skroget, men sørg for, at den ikke er helt fyldt op. Kom cirka halvdelen af rosmarinkvistene i skroget sammen med stuffingen. Gnid kyllingen udvendigt med det bløde smør. Kom kartofler, rødløg og hvidløg i fadet sammen med fond/bouillon og hvidvin. Drys det hele med salt og peber, og dæk fadet med sølvpapir. Steg kyllingen i cirka 3 timer ved 120 grader. Herefter fjernes sølvpapir, temperaturen skrues op på 225 grader, og kyllingen steger videre, indtil den er flot gylden og sprød.
  • Tag fadet ud af ovnen, læg kyllingen på en stor tallerken, dæk med sølvpapir og lad den hvile i ti minutter. Imens hældes stegeskyen fra fadet i en gryde, mens hvidløg, kartofler og rødløg kommes tilbage i ovnen. Stegeskyen bringes i kog, og jævnes med Maizena. Smag til med salt, peber og eventuelt en lille sjat fløde.
  • Når kyllingen har hvilet i cirka 10 minutter udskæres den og anrettes med hvidløg, kartofler, rødløg og sauce. Server eventuelt med dampede grøntsager eller en god salat.