Start med at lave saltlagen ved at røre salt og sukker ud i vandet, til det er opløst. Tilsæt evt. laurbærblade, og kom kødet i lagen. Sæt den i køleskabet i 10 - 12 timer.
Bland herefter alle ingredienserne til krydderiblandingen. Gnid dem ind i kødet, og lad det stege i en 100 grader varm ovn, indtil stegetermometeret viser 95 grader. Skru evt. temperaturen op til 110 grader, hvis du synes, det går for langsomt. For mig tog det cirka 12 timer - de første 9 - 10 timer ved 100 grader.
Lad kødet køle af en smule, inden du piller det fra hinanden med to gafler. Servér i en burgerbolle med coleslaw, barbecuesauce, syltede agurker og løgringe.