Go Back
+ servings

Kartoffel- og porresuppe

Min favoritopskrift på kartoffel- og porresuppe. Nyd den som her med smørstegt porre og bacon på toppen eller med masser af sprødstegt bacon.
5 fra 4 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse10 min
Tilberedelse20 min

Ingredienser

  • 50 g smør
  • 400 g porre i skiver
  • 400 g kartofler i små tern
  • 1 løg
  • 9 dl hønsebouillon/fond
  • salt og peber
  • ½ dl fløde
  • 1 dl mælk

Anretning

  • 1 porre i skiver
  • smør
  • ½ dl fløde
  • 2 spsk purløg (hakket/klippet i små stykker)
  • friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  • Smelt smør i en gryde og tilsæt porre, kartofler og løg. Vend det godt rundt i smørret, krydr med salt og peber. Lad blandingen simre under låg ved svag varme i cirka 10 minutter. Tilsæt herefter bouillon, bring suppen i kog og lad den simre i cirka fem minutter indtil grøntsagerne er møre. Pas på med at koge den for længe, da den i så fald kan miste smag. Når grøntsagerne er kogt møre, blendes suppen i en blender, foodprocessor eller med en stavblender. Tilsæt mælk og fløde og smag suppen til.

Anretning

  • Til anretningen sauteres porre i smør i fem minutter. Suppen hældes i skåle og anrettes med porre, fløde, purløg og peber som vist på billedet.
  • Nyd suppen med lunt baguette eller ostebrød.