Clam chowder – cremet muslingesuppe med kartofler og bacon
En enkel og lækker udgave af den populære clam chowder, med velsmagende og smukke venusmuslinger.
Ingen bedømmelser endnu
Servings: 4personer
Ingredients
1løg
2fedhvidløg
4-5mellemstore kartofler
1kgvenusmulinger(vongole)
1glas hvidvin
100gbacon
750mlhønse- eller fiskefond
1-2dlfløde
1bdt. hakket purløg
400gtorsk eller anden hvid fisk(kan udelades)
Salt, peber
Fremgangsmåde
Pil og hak løg og hvidløg. Skræl kartoflerne, og skær dem i mundrette stykker. Rens muslingerne ved at gnide dem mod hinanden under rindende vand. Kassér knuste muslinger samt åbne muslinger, som ikke lukker sig efter et bank mod bordpladen.
Bring hvidvinen i kog i en gryde, og damp muslingerne, til de åbner sig. Det tager cirka 3-5 minutter. Tag muslingerne op, pil dem ud af skallerne (men gem nogle til pynt), og gem væden i bunden af gryden (hæld den gerne op i en mindre beholder. Der kan ligge lidt sand nederst i gryden. På den måde bliver det lettere at undgå at få det med over i suppen).
Steg bacon sprød i en stor gryde, og tag halvdelen op af gryden (til at drysse over suppen til sidst). Kom løg og hvidløg i gryden, og sautér i et par minutter. Tilsæt væden fra muslingerne, fond og kartofler. Lad suppen simre i 15-20 minutter, til kartoflerne er møre. Tilsæt fløden, og smag til med peber samt salt hvis nødvendigt. Skær fisken i mindre stykker, og lad den koge med et par minutter til allersidst, til den lige akkurat er tilberedt.
Kom muslingerne i den varme suppe, og drys med den resterende bacon og hakket purløg.