Smør smeltes i en gryde, og mælk hældes ved. Blandingen skal være lillefingervarm. Herefter udrøres gæren i mælke- og smørblandingen, og sukker og æg og tilsættes. Tilsæt kardemomme og mel (hold dog lidt af melet tilbage), og ælt den godt sammen. Dejen skal være smidig og fugtig uden at klistre til bordet. Lad den hæve tildækket et lunt sted i en times tid. Mens dejen hæver laves vaniljecremen.
Når dejen er hævet, æltes den igennem og deles den i to. Hver stykke rulles ud til en lang pølse, som hver skæres i ti stykker. Rul de små stykker dej ud, så de har en diameter på cirka 10 centimeter. Kom en spiseskefuld creme på hver, og fold dem sammen. Sæt dem på en bageplade, og lad dem hæve i yderlige 30 - 45 minutter, inden de bages i en 200 grader varm ovn i 15 minutter.Lad dem køle af en smule, inden de dekoreres med din favoritglasur. Server lune.
Vaniljecreme
Bring mælken i kog i en gryde sammen med kornene fra én stang vanilje (lad den tomme stang koge med). I en skål piskes æggeblommer, majsstivelse og sukker, indtil det er let og luftigt. Når mælken koger, tages vaniljestangen op, og mælken hældes i skålen med æg, mens der hele tiden piskes. Kom det hele tilbage i gryden, som bringes i kog, mens der hele tiden røres. Efter ganske kort tid, har du en tyk creme, som køles af, inden den bruges. Læg eventuelt et stykke husholdningsfilm over. Så undgår du, at der dannes skind på toppen.