Skær kylling i store tern og svits i olie, smør eller begge dele. Krydr med salt og peber. Sæt til side. Kog hvidvin ind til det halve på samme pande.
Smelt cirka 20 g smør i en gryde og tilsæt mel, så der dannes en opbagt sauce. Tilsæt hønsefond lidt efter lidt, mens der røres mellem hver omgang, så der dannes jævn sauce. Tilsæt indkogt hvidvin og gulerødder i skiver sammen med kyllingetern, og lad det simre blidt i cirka fem minutter.
Klargør imens porrer, der skæres i grove skiver, og asparges (bruges der hvide asparges, skal stænglen skrælles) i 2 cm brede skiver. Kom porre i gryden og lad det simre videre. Efter cirka et minut tilsættes asparges. Lad simre i et par minutter mere - grøntsagerne må gerne endnu have noget sprødhed, og tilsæt til sidst fløde. Smag til med salt og peber og drys evt. med hakket persille lige inden servering.Kan spises som den er eller sammen med kogte kartofler.