Flormelis eller stødt sukker(eller glasur på flormelis og vand)
Frysetørrede hindbær og groft lakridspulver
Fremgangsmåde
Smelt smør, tilsæt mælk og tag af varmen. Blandingen skal være lillefingervarm. Smuldr gær i og tilsæt æg, sukker og salt. Pisk let og tilsæt mel lidt efter lidt. Ælt godt og lad dejen hæve tildækket i 1 – 2 timer, indtil den er dobbelt så stor.
Slå dejen ned, rul ud til et par centimeters tykkelse og udstik i små cirkler. Udstik herefter et mindre hul i midten og gem gerne dejen fra sidste udstikning. Læg donuts på en bageplade med bagepapir og lad dem hæve tildækket i 20 – 30 minutter.
Varm olien i en gryde og friter et par donuts ad gangen i 4 – 5 minutter, indtil de er gyldne og færdigstegte. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir, indtil de kan håndteres. Vend i herefter i flormelis eller sukker eller dyp den ene side i glasur og pynt med frysetørrede bær og lakridspulver.