Læg kyllingefileterne i et lille ovnfast fad, krydr dem med salt og peber, og hæld vandet i bundet af fadet. Læg låg på eller dæk det med sølvpapir, og sæt fadet i ovnen i ca. 20-25 minutter, til kyllingen er gennemstegt. Lad den hvile i 5-10 minutter. Skær herefter kyllingen i mundrette tern.
Pil og hak løg og hvidløg, og skær peberfrugterne i tern. Sautér alle tre dele i en stor gryde, til løgene er klare. Tilsæt bønner, hakkede tomater, tomatpure, fond og krydderier, bring gryden i kog, og lad den simre stille og roligt i ca. 15 minutter. Smag til med salt og peber samt evt. ekstra chilipulver.
Skær avocadoen i tern, pil og hak rødløget, riv cheddaren og hak korianderen.
Vend kyllingen i gryderetten, lun den igennem, og anret retten i dybe tallerkner. Top med cremefraiche og resten af de forskellige toppings efter smag og behag.