1flaskeporter(fx den økologiske porter fra Herslev Bryghus)
3dlæblemost(fx Meyers æblemost fra Lilleø)
1dlvand
2stklaurbærblade
etparfrisk timian(eller 1 tsk tørret)
2gulerødder
2persillerødder
40gsmør(koldt smør i tern eller 2 tsk majsstivelse rørt ud i lidt vand)
salt
peber
Noter
Jeg kan godt lide at tilberede mine simreretter i ovnen, men det kræver, at du har en ovnfast gryde eller en stegeso. Du kan dog også sagtens lade den simre på komfuret, hvis du ikke lige har en af de to ting ved hånden. Sørg dog for, at den kun simrer stille og roligt for det bedste resultat.
Når kalveboven er færdig, kan du enten montere saucen med smør ved at hælde væden over i en separat gryde og piske kolde smørtern i et efter et, til saucen får en tykkere konsistens. Alternativt kan du blot rør lidt majsstivelse ud i vand, hælde det i saucen, og lade den koge op. Det første valg er lidt finere (og federe), mens det andet er nemmere og kræver mindre køkkenudstyr, hvilket i sidste ende giver mindre opvask.
Fremgangsmåde
Krydr kalveboven med salt og peber, og brun den på alle sider i olie i en gryde, der kan tåle at komme i ovnen. Tag kalveboven op af gryden.
Pil og hak løg og hvidløg, og sautér dem i olie i samme gryde i et par minutter, til løgene er klare. Tilsæt eddike, porter, æblemost, vand, laurbærblade og timian sammen med kalveboven, og bring gryden i kog. Skum af, og sæt herefter gryden i en 150 grader varm ovn i 1,5 time.
Skræl imens rodfrugterne, og skær dem i grove tern. Kom dem i gryden, og sæt den tilbage i ovnen i yderligere 1-1,5 time, til kødet er mørt (tjek ved at stikke en gaffel i det). Montér evt. saucen med smør (se introen), eller jævn saucen med majsstivelse rørt ud i vand. Smag saucen til med salt og peber. Servér med en god kartoffelmos.