chokoladefondant - små chokoladekager med flydende indre
Udskriv
3 fra 2 stemmer

Chokoladefondant

Små chokoladekager med flydende indre - så bliver det næppe meget bedre. Nyd dem med en god kugle vaniljeis, hvis det skal være rigtig godt. 
Tilb. tid12 min
Antal: 8 personer

Ingredienser

  • 4 æg (evt. past.)
  • 4 æggeblommer (evt. past.)
  • 200 g sukker
  • 200 g chokolade
  • 200 g smør
  • 200 g mel

Til at forbedre formene:

  • 50 g smør
  • et par skefulde kakaopulver

Sådan gør du

  • Start med at forberede formene, som består af 8 ramekin som passer til omtrent 1,5 dl fyld. Små staniolforme kan også sagtens bruges. Smørret smeltes og formene pensles, hvorefter de stilles i køleskabet indtil smørret er stivnet. Herefter pensles de igen med smør og siderne dækkes med kakaopulver (hæld overskydende kakaopulver ud så der kun er et fint lag over det hele). Stil formene på køl indtil de skal bruges.
  • Pisk æg, æggeblommer og sukker til en luftig masse (piskeriset skal efterlade et spor, når det tages op. Først da er æggemassen klar). Mens du smelter smør og chokolade sammen over et vandbad sigtes melet i æggeblandingen. Sørg for at røre grundigt. Herefter kommer chokolade/smørmassen i over tre omgange. Sørg for at røre godt mellem hver gang. Hæld gerne blandingen på en kande for at lette arbejdet, inden det kommes i formene. Stil herefter formene i køleskabet i mindst 20 minutter - eller evt. natten over. Hvis du ønsker det, kan de også fryses (de kan holde sig i cirka en måned).
  • Varm ovnen op til 200 grader og bag derefter chokoladekagen i 10 - 12 minutter. Toppen skal være sprød, når de tages ud af ovnen. Lad dem køle af et minut inden de forsigtigt vendes på hovedet og tippes ud af formene. Anret med en portion is og evt et par bær eller coulis.