1dlhele hasselnødder(skallen fjernet og hakket (se tip nederst))
Noter
Tip: Jeg valgte at bruge hasselnødder, som jeg afskallede ved at koge 1 del hasselnødder i 1½ del vand tilsat 3 tsk bagepulver. Pas på når bagepulveret kommer i det kogende vand, da det får det til at bruse op. Efter et par minutter vil vandet blive ganske mørkt fra skallen, hvorefter gryden tages af blusset og nødderne afkøles (med lidt koldt vand). Gnid dem herefter mod hinanden indtil alt skallen er borte, tør dem med køkkenrulle og rist dem i en 180 grader varm ovn i 10 minutter.
Man kan også vælge af riste dem i ovnen med skallen, hvorefter man lægger dem i et viskestykke og gnider dem mod hinanden. Jeg har ikke prøvet denne metode, men ifølge kilder på nettet, skulle denne metode være mere besværlig.
Skal det gøres helt nemt, så kan de købes afskallede i de fleste større supermarkeder.
Fremgangsmåde
Pisk smør med en elpisker (eller gør det i hånden, men sørg for at smørret er blødt) indtil det er blødt og en smule luftigt. Tilsæt så sukker og brun farin og pisk igen, inden ægget tilsættes. Pisk dejen grundigt igennem og tilsæt mel og bagepulver. Sørg for ikke at røre mere i dejen end nødvendigt herefter. Til sidst tilsættes chokolade og nødder, inden dejen formes til små kugler, der lægges på en bageplade og presses en smule flade (alt efter hvor tykke/tynde man ønsker dem). Sørg for der er en smule plads imellem hver.
Bag dem i en 180 grader varm ovn i 8 - 12 minutter. Sørg for at holde øje med dem. De er færdige, når de er gyldne. Lad dem afkøle på en bagerist (vær opmærksom på, at de først bliver sprøde, når de er kølet af på risten).