Pil løgene, halver dem, og skær dem herefter i skiver. Varm olien i en pande, og sauter løgene ved svag varme i cirka 20 minutter, mens der røres med jævne mellemrum. Når løgene er godt karamelliserede tilsættes balsamicoeddike og timian. Rør grundigt, og lad det simre i et par minutter, inden panden tages af varmen.
Rul butterdejen ud, og skær den i to store firkanter. Fordel de karamelliserede løg på firkanterne, men lad de yderste to centimeter af dejen være uden fyld. Skær gedeosten i skiver, og læg den oven på butterdejen.
Pisk ægget let, og pensl dejens kanter. Kom tærterne på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem midt i en 200 grader varm ovn (180 varmluft) i cirka 15 min, indtil butterdejen er sprød, og gedeosten er smeltet.