Pil og hak løgene og hvidløgene, og skræl gulerødderne. Skær både dem, sellerien og peberfrugterne i tern. Fjern eventuelt kernerne i chilien, hvis du ikke ønsker retten alt for stærk, og hak den fint.
Varm en sjat olie i en stor gryde, og sautér alle grøntsagerne og chilien i 5 minutter. Tilsæt bouillon, hakkede tomater, krydderier, sukker og kakao, og bring gryden i kog. Lad den simre i 30 minutter – og lad bønnerne koge med de sidste 5 minutter. Smag til med salt, peber og chilipulver.
Top ved servering med cremefraiche og korianderblade, og servér eventuelt chilien med brød eller ris.