Go Back
+ servings

Thailandske forårsruller med svinekød

De bedste opskrifter på sprøde thailandske forårsrulle med hakket svinekød, to slags svampe og glasnudler.
5 fra 2 stemmer
Antal: 4 personer
Forberedelse40 min
Tilberedelse20 min
I alt1 t

Ingredienser

  • 400 g hakket svinekød
  • et par tørrede shitakesvampe
  • 1 lille håndfuld tørrede sorte kinesiske svampe (de går under navnet black fungus)
  • 1 lille dåse bambusskud i strimler (Ca. 75 g)
  • en håndfuld udblødte glasnudler (klippet i lidt mindre stykker)
  • 1 løg (pillet og hakket)
  • 4 fed hvidløg (pillet og hakket hakket)
  • 1 gulerod (skrællet og revet)
  • 4 spsk lys soja
  • 0,5 tsk hvid peber
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 75 g bønnespirer
  • 1 æg (til pensling, pisket)
  • 25 forårsrullerplader (jeg bruger størrelse medium)
  • 1 l smagsneutral olie til stegning (fx rapsolie eller solsikkeolie)

Tilbehør:

  • Sød chilisovs
  • Soja

Fremgangsmåde

  • Udblød de tørrede svampe i varmt vand i ca. 20 minutter. Skær dem herefter i tynde skiver/strimler.
  • Alle ingredienser til fyldet (med undtagelse af bønnespirer) blandes og steges i en wok, til kødet er gennemstegt. Smag til og tilsæt mere soja, sukker, salt eller peber hvis nødvendigt. Tag af blusset, tilsæt bønnespirerne og lad det køle af, til det kan håndteres.
  • Varm olien op i en gryde. Den er klar, når du kan stikke et træspyd ned i den, og der dannes små bobler omkring dem.
  • Mens olien varmer op, begynder du at folde forårsrullerne (se videoen længere oppe). Læg evt. den færdige forårsrulle på bagepapir for at undgå, at den klistrer til underlaget. Steg 4-5 forsårsruller ad gangen, og læg dem til afdrypning i et dørslag eller på en tallerken med køkkenrulle.
  • Server med sød chilisovs og eventuelt soja.