Go Back
+ servings

Calzone med oksekød, tomat og mozzarella

Calzone (indbagt pizza) med den lækreste kødsovs og frisk mozzarella.
4.67 fra 3 stemmer
Antal: 4 personer

Ingredienser

Dej:

  • 20 g gær
  • 3 dl lunket vand
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. groft salt
  • 400 g italiensk pizzamel (type 00) eller hvedemel

Fyld:

  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • Madolie
  • 500 g hakket oksekød
  • 1 ds hakkede tomater
  • 4 spsk. tomatpuré
  • 1,5 spsk. oregano
  • 1 nip sukker
  • 250 g frisk mozzarella
  • Salt
  • Peber

Fremgangsmåde

Dej:

  • Smuldr gæren ud i lunket vand, og tilsæt olivenolie og salt. Rør melet i lidt ad gangen, og ælt sammen til en smidig og elastisk dej. Lad den hæve tildækket til dobbelt størrelse, slå dejen ned, og form den til fire boller.

Fyld:

  • Pil og hak løg og hvidløg. Varm en god sjat madolie i en gryde, og sautér løg og hvidløg, til løgene er klare. Tilsæt oksekød, og brun det grundigt. Kom hakkede tomater, tomatpuré og oregano i gryden, og lad det simre i cirka 4-5, til væden er kogt lidt ind. Smag til med et nip sukker, salt og peber.
  • Del pizzadejen i fire, og rul hvert stykke ud til en cirkel på størrelse med en tallerken på et stykke bagepapir - det gør den nemmere at flytte over på bagepladen. Fordel kødsovsen på den ene halvdel, men hold cirka 2 cm af kanten fri. Riv mozzarellaen ud i grove stykker med hænderne, og fordel dem på kødsovsen. Fold nu forsigtigt den anden halvdel dej ind over fyldet. Tryk kanterne godt sammen med fingrene eller med en gaffel, så fyldet ikke løber ud under bagning. Læg de indbagte pizzaer på et stykke bagepapir.
  • Sæt en bageplade i ovnen, og varm den op til 230 grader. Træk bagepapiret med calzone-pizzaerne over på den varme bageplade, og sæt den tilbage i ovnen. Bag dem i cirka 12-15 minutter, til dejen er gylden og gennembagt. Bemærk, at bagetiden kan variere fra ovn til ovn.
  • Nyd evt. de færdige calzoner med en god salat.