Go Back
+ servings

Gammeldags oksesteg med rødvinssauce og rodfrugter

Opskrift på gammeldags oksesteg i en opgraderet udgave med sauce på rødvin og urter samt to slags rodfrugter.
5 fra 2 stemmer
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 stort løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 kg snørret oksesteg af tykkam eller bov
  • Olie til stegning
  • 3 spsk. tomatpuré
  • 7,5 dl rødvin
  • 2 dl kraftig okse- eller kalvefond/-bouillon
  • 2 laurbærblade
  • Et par friske timiankviste eller 1 tsk. tørret
  • 2-3 gulerødder
  • 2-3 persillerødder
  • Majsstivelse til jævning
  • 1 nip sukker
  • Salt
  • Peber

Fremgangsmåde

  • Pil løg og hvidløg. Skær løget ud i tynde både, og knus hvidløget let.
  • Brun oksestegen grundigt i olie i en gryde, som kan tåle at komme i ovnen. Krydr med salt og peber, og sæt den til side. Sautér nu løg og hvidløg i samme gryde i et par minutter, til løgene er klare. Tilsæt tomatpuréen, og kom nu rødvinen i lidt efter lidt efterfulgt af fond, laurbærblade og timian. Bring gryden i kog, og skum af. Kom oksestegen tilbage i gryden, løg på, og sæt den i en 180 grader varm ovn i cirka 1 time og 30 minutter. Tjek om den er mør. Hvis ikke, lader du den simre videre i gryden i ovnen, til den er mør. Tilberedningstiden kan variere på det enkelte stykke kød.
  • Skræl imens gulerødder og persillerødder, og skær dem ud i grove stykker. Kom dem i gryden, læg atter låg på og sæt den tilbage i ovnen. Lad den simre videre i cirka en time. Tjek med en kødnål, om kødet er mørt. Den skal gå igennem uden besvær.
  • Tag kødet op af gryden, når det er mørt, og hold det varmt i ovnen. Bring saucen i kog på komfuret, og lad den koge lidt ind, til den har den ønskede smagsintensitet. Jævn med majsstivelse rørt ud i vand, og smag til med sukker, salt og peber.
  • Skær kødet ud i skiver ved servering, og læg det evt. tilbage i gryden eller servér kød og sauce for sig. Nyd den gammeldags oksesteg med en god mos – evt. på knoldselleri og kartoffel.