Go Back
+ servings

Coq au vin

Skøn opskrift på den franske simreret med kylling i rødvin og urter.
5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 150 g bacon i tern
  • 1 stort løg
  • 4 fed hvidløg
  • 12 skalotteløg
  • 250 g champignon
  • 1 unghane eller stor kylling (eller 4 kyllingelår delt i overlår og undelår)
  • Fedtstof til stegning
  • ½ dl cognac
  • 1 flaske rødvin
  • 4 dl hønsefond eller -bouillon
  • 3 kv. frisk timian
  • 3 kv. persille
  • 2 laurbærblade
  • Majsstivelse til jævning
  • Salt, peber

Noter

Server med ovnstegte kartofler, kartoffelmos eller bare godt brød.

Fremgangsmåde

  • Steg bacon sprød og dryp af på fedtsugende papir. Pil og hak løg og hvidløg, pil skalotteløg (skær enderne til, men endelig ikke for meget, for så falder de fra hinanden) og skær champignon i mindre stykker.
  • Partér hanen eller kyllingen og brun grundigt (også rygstykket, der bidrager med smag til saucen) på en pande med olie, krydr med salt og peber og flambér i cognac (husk at slukke for emhætten og pas på med at komme for tæt på). Kom det hele i en skål sammen med evt. væde fra panden. Sauter løg og hvidløg i olie på panden og kom i en stor gryde sammen med hane- eller kyllingestykkerne, rødvin, hønsefond, timian, persille og laurbærblade. Bring op til kogepunktet og lad det simre stille og roligt under låg en times tid, til kødet er mørt. Hvis nødvendigt, kan man tage bryststykkerne op lidt før for at undgå, at de bliver tørre.
  • Brun imens skalotteløg og champignon i fedtstof hver for sig. Lad begge dele simre med de sidste 20-30 minutter.
  • Jævn saucen med lidt majsstivelse rørt ud i vand og smag til med salt og peber. Ønskes en kraftigere smag, kan man koge saucen ind.