Go Back
+ servings

Hjemmelavet sylte

Den bedste opskrift på hjemmelavet sylte er fra Ravelinen på Christianshavn. Køkkenchefen har været så venlig at dele den her på siden. 
4.88 fra 8 stemmer
Antal: 20 personer
Forberedelse15 min
Tilberedelse3 t
I alt3 t 15 min

Ingredienser

  • 2-3 kg svine bov (alternativt skank eller nakkefilet)
  • 4 l vand
  • Suppevisk ((timian, porreblade, persille, rosmarin))
  • 2 pillede løg
  • 4 hele allehånde
  • 4 laurbærblade
  • 15 sorte peberkorn
  • 3 hele nelliker
  • Husblas ((ca. 10 blade pr. liter))
  • Salt

Noter

Har du sylte tilbage fra julefrokosten, så frys den ned i mindre portioner. Så er det nemt lige at tage en lille portion op til frokosten.  

Fremgangsmåde

  • Kog boven op i koldt vand under hyppig afskumning. Tilsæt 1 spsk. salt, suppevisk, løg og krydderier. Kog i ca. 2-2,5 timer, til kødet er helt mørt.
  • Tag kødet op af gryden, og kog suppen ind til cirka halvdelen, eller til den har den ønskede smagsintensitet. Smag til med salt og peber.
  • Når kødet er koldt, skæres det i mindre stykker. Tilsæt herefter den udblødte husblas i suppen.
  • Beklæd en brødform eller lignende med husholdningsfilm, og læg kødet i. Hæld suppen over, til det er dækket. Dæk til sidst formen med husholdningsfilm, og stil sylten i køleskabet til næste dag.
  • Servér med hakkede løg, rødbeder, grov sennep og godt rugbrød.