Tænd ovnen på 175 grader. De 26 upillede hvidløgsfed lægges i et ovnfast fad og vendes i en god sjat olivenolie samt lidt salt og peber. Steg dem herefter i ovnen løst dækket af lidt sølvpapir, til de er godt møre. Jeg gav dem cirka en times tid, men ifølge den oprindelige opskrift skulle det kun tage 25 minutter. Når hvidløgene er færdige, tages de ud af ovnen og køles af. Når de er kolde nok til at håndtere, presses hvidløgene, som nu er ganske bløde, ud af skallen og lægges til side.I en gryde varmes smør. Steg herefter løgene sammen med timian til de er klare. Det tager en fem minutters tid. Tilsæt så de bagte hvidløg og de 18 fed hvidløg. Lad det stege med nogle minutter og tilsæt så fond. Kog indtil hvidløgene er møre og blend så suppen (i en foodprocessor, blender eller med en stavblender).
Tilsæt fløde og smag til med salt og peber. Læg en smule revet parmasanost i en suppeskål og hæld den varme suppe over (ifølge den oprindelige opskrift serves suppen med en citronbåd. Jeg forsøgte, og det fungerede altså ikke for mig. Jeg synes, den smagte bedre uden).