Bring sukker, vand og eddike i kog i en gryde. Lad det simre, indtil du kan dyppe en af træpindene i sukkermassen, og sukkeret, som hænger ved, herefter bliver stift, når du lader træpinden køle af under rindende koldt vand.
Imens sukkeret simrer vaskes og tørres æblerne og stilken rives af. Stik en træpind i æblerne.
Når sukkermassen er klar, dyppes æblerne heri. Drys med kokosmel, og sæt æblerne til afkøling på et stykke bagepapir.