Indlægget er udgivet i samarbejde med Earth Control. Hvis du vil læse mere om deres kampagne i samarbejde med WWF, kan du følge med på deres facebookside.
Fremgangsmåde
Smelt honning, rørsukker og smør i en gryde ved svag til jævn varme. Blend imens mandler, cashewnødder og græskarkerner groft og kom i gryden sammen med havregryn og rosiner. Lad gryden forblive på varmen i nogle minutter, mens der røres grundigt rundt, så honningblandingen fordeles ligeligt.
Beklæd en lille form med bagepapir og kom müsliblandingen i. Udglat med en spartel eller lignende og pres så godt sammen med hænderne, som du kan. Lad det hele køle af, til formen er kold nok til at komme i køleskabet. Lad den trække på køl en time eller to, til den er helt kold, og skær dernæst ud i ønsket størrelse.