Skær enderne af citrongræs-stænglerne, kassér det yderste blad, og giv den et par bank med skaftet på en stor kniv. Skær den i ca. tre dele. Riv limebladene i mindre stykker, og skær galanga i skiver. Skrab korianderrødderne rene under rindende vand med en urtekniv, og giv den ligeledes et bank med knivskaftet. Kom fonden i en gryde sammen med citrongræs, limeblade, galanga, og bring i kog. Lad det simre i 10-15 minutter, tilsæt derefter kokosmælk, chilipasta, hele bird’s eye chilier efter smag.
Kog yderligere 3-4 minutter.
Sigt suppen, og smag til med fiskesauce og limejuice/citronsaft.
Steg bøgehattene i lidt olie på en pande.
Anret de rå eller kogte rejer i dybe tallerkner med bøgehatte, koriander samt evt. lidt fintsnittede forårsløg. Hæld den varme suppe på ved bordet.