Forret til 4 personer eller frokostsalat til 2. Urteolie kan købes eller laves ved at blende urter med olie, som bagefter sigtes.
Fremgangsmåde
Pisk æggeblommer, sennep, eddike, salt og peber sammen i en skål. Pisk urteolien i lidt eller lidt, til den samler sig. Hæld i en sprøjtepose og sprøjt et par cirkler i 4 skåle eller fordel med en ske.
Rist rugbrødet i ovnen ved 200°, til det er godt sprødt, afkøl og blend. Skær asparges i mindre stykker og lyndamp eller blanchér ganske kort, så aspargesstykkerne stadig har godt med bid. Kom direkte i isvand og dræn for at bevare den flotte farve.
Skær radiser i skiver og vend salatbladene med olie og eddike. Anret begge dele oven på urte-mayoen sammen med asparges, fjordrejer, rugbrødsknas og urter.