Grønne linser fra Puy med karamelliserede løg

Det er yderst sjældent, at man finder en vegetaropskrift på bloggen, og da jeg var i gang med at oprette denne, opdagede jeg, at jeg ikke engang har en kategori, der hedder “vegetaropskrifter”. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker store, saftige stykker kød, men en sjælden gang i mellem synes jeg alligevel, at det kan være en god idé at tage en kødfri dag – ikke mindst fordi vi danskere helt generelt spiser for meget kød (det belaster miljøet og alt det der).

Her er muligheden – en dejlig, sund og proteinrig servering, som kan være rigtig dejlig her i januar ovenpå al den tunge julemad. Den kan spises alene, sammen med brød, måske med en god tærte eller lignende. Vil man ikke undvære kødet, vil den også være intet mindre end fremragende som tilbehør til et par af slagterens bedste pølser eller et confiteret andelår – faktisk er opskriften inspireret af en ret, jeg ofte har spist på The Market Bar i Dublin, hvor den netop serveres med confit de canard. Læs mere…

Kikærtesalat med chili, peberfrugt og feta


Ind imellem kan det der med salater være en halvkedelig affære. Jeg har selv haft tendens til at lave det samme igen og igen, når jeg trænger til lidt grønt tilbehør, og det er ærgerligt. Det kræver blot en smule omtanke, når ingredienser sættes sammen, og pludselig kan man stå med det lækreste og det mest vanedannende tilbehør til grillmaden, kyllingen eller en god tomattærte, som det var tilfældet, da jeg lavede ovenstående kikærtesalat.

Jeg havde et par venner på besøg til middag, inden vi skulle ud i det københavnske natteliv, og havde sat mig for at lave tomattærten. Tilbehøret blev en cremet spidskålsalat med ananas, hjemmebagt foccacia og denne kikærtesalat med rød peberfrugt, tomater, rødløg, persille, feta og en lille smule finthakket chilipeber. Dressingen var ganske enkel: olivenolie og saften af det meste af en citron samt salt og peber. Lad gerne salaten trække noget tid, så smagene rigtig trænger ind.

Læs mere…

Græske kartofler

Selv om både pommes anna, hasselbackkartofler og hjemmelavede pomfritter smager vidunderligt, så er der ikke noget, som slår en af de simpleste måder at tilberede kartofler på – nemlig i ovnen, vendt i olivenolie og krydret med salt, peber og friske eller tørrede krydderurter.

Græske kartofler, eller ovnkartofler om man vil, smager skønt, er nemme at lave og så kan de varieres i en uendelighed. Man kan bruge store kartofler, eventuelt bagekartofler, som skrælles og skæres i både for den mere traditionelle udgave af græske kartofler. Man kan også bruge kartofler i tern, eller gøre som jeg gjorde i går og bruge små kartofler og tilberede dem hele.

Læs mere…

Hjemmelavet chutney med tomat og rødløg

Hjemmelavet chutney smager fantastisk sammen med ost, i sandwich eller som tilbehør til grillmad eller karryretter. Prøv også at komme en skefuld i gryderetter, sovsen eller lignende. Hjemmelavet chutney er desuden den perfekte, personlige gave, som kan varieres i en uendelighed alt efter smag, behag og sæson.

Denne chutney er lavet på tomater, rødløg og rødvinseddike. Den passer særligt godt til stærke, hårde oste. Jeg spiste den med den lokal irsk ost ved navn Drumlin, som jeg fandt på et farmers’ market fornylig. Den unge mand bag boden fortalte, at den havde vundet guld i VM for oste (anede ikke, at sådan noget fandtes!), så er i nogensinde på disse kanter, så husk at tage et smut forbi den nærmeste ostehandler.

Læs mere…