Min første svampetur

Jeg har de seneste tre – fire år haft lyst til at tage på svampetur, så snart sommeren er gået på hæld. Det er noget, der forfærder min stakkels, thailandske mor, da en hel del sydøstasiatere er blevet forgiftede de senere par år, fordi de har forvekslet de giftige grønne og hvide fluesvampe med en almindelig spisesvamp, der vokser vildt, der hvor de kommer fra. Med mit ringe kendskab til vilde svampe, ville det nok ikke gå mig meget bedre, så derfor er det vigtigt at alliere sig med en svampekender. Foreningen for Svampekundskabens Fremme organiserer hvert år svampeture, men disse har aldrig passet ind i mit program, og før man får set sig om, er efterår blevet til vinter, og så er det for sent.

I weekenden var heldet dog med mig. Jeg havde ved et tilfældigt møde med den dygtige Kim fra Jonas Kogebog talt om en svampetur for et par uger siden, og søndag eftermiddag var vi fire, der drog ud på en vandretur i en skov nord for København.

Jeg kan godt se, at det der med at stiftere et nærmere bekendtskab med de danske spisesvampe ikke er noget, man sådan lige lærer på en enkelt tur. Den eneste nye svamp, jeg lærte navnet på (til trods for Kims gentagne opremsninger af navne, som jeg skulle have repeteret igen og igen), er honningsvamp, og jeg er endda ikke helt sikker på, om jeg ville kunne genkende den igen. Kim forklarede dog, at det er helt normalt kun at huske en enkelt svamp efter sådan en tur – om det er sandt, eller om det er fordi, at hun var overbærende over for staklen (undertegnede), som havde sovet alt for lidt natten forinden, vides ikke.

Læs mere…

Spaghetti med svampesauce og sprød, lufttørret skinke

Hvert eneste efterår fortæller jeg mig selv, at nu skal det være: jeg skal på svampejagt! Den kedelige sandhed er dog, at det endnu ikke er sket. Blandt andet fordi det kræver  koordinering med sted, tid, venner, transport og så videre, men også fordi at jeg i mangel af kendskab til danske svampe (og udenlandske for den sags skyld) uden tvivl vil ende med at forgifte mig selv og alle dem, der kommer i nærheden af mit køkken. Heldigvis for mig og andre svampeelskere, der ikke kan kende forskel på grøn fluesvamp og dens spiselige look-alikes, har supermarkederne ofte et godt udvalg af forskellige svampe især i efterårsmånederne, mens man resten af året altid kan få fat i champignons.

Opskriften her er inspireret af den svampebruchetta, jeg skrev om for nogle dage siden. Dengang brugte jeg blandede svampe som kantareller, østershatte og markchampignon, mens jeg denne gang nøjedes med at bruge den bakke champignon, som havde gemt sig på et af køleskabets hylder i nogle dage, og som trængte til at blive spist snarest. Kan man ikke få fat i andre friske svampe end champignon, og man ønsker en lidt mere intens svampesmag, end disse kan levere, så kan man købe en pose tørrede svampe. Blend dem til et fint pulver, og kom en spiseskefuld i saucen med champignon. Det var et trick, jeg lærte af Flemming Rune, formand for Foreningen til Svampekundskabens Fremme, da jeg interviewede ham for et stykke tid siden.

Læs mere…

Små beef Wellingtons

Beef Wellington, opkaldt efter hertugen af Wellington der besejrede Napoleon i 1815, er en af mine absolutte favoritter inden for det britiske køkken. Har du ikke smagt Beef Wellington, så forestil dig en luksusversion af den traditionelle, danske indbagte svinemørbrad. Svinemørbraden er skiftet ud med koens fineste udskæring, oksemørbraden, mens fyldet mellem butterdej og kød består af duxelle, et mix af svampe, løg og vin. Indmellem bruger man også den kostbare foie gras sammen med svampefyldet.

For mig er Beef Wellington noget nær det perfekte gæstemad. Foruden at smage som en lille bid af himlen, så kan det meste laves i forvejen. Bare følg opskriften lige indtil, at de små butterdejspakker skal i ovnen. Sæt dem i stedet på køl, indtil de skal bruges. Lad dem dog gerne stå ved stuetemperatur i en halv times tid, efter de er taget ud af køleskabet, før de steges i ovnen.

Læs mere…

Bruschetta med svampe

For et par dage siden spurgte en læser, om jeg havde et forslag til, hvad han kunne servere inden en omgang osso buco. Jeg tænkte, at han ville have mere at vælge imellem (i stedet for de par forslag jeg kunne diske op med), hvis jeg stillede spørgsmålet på min facebook-side. Det kom der en masse interessante forslag ud af, og et af dem var bruschetta med svampe. Siden har jeg ikke været i stand til at tænke på andet, og som beskrevet i gårsdagens post om fastelavnsboller, så er den eneste kur naturligvis at indtage en portion.

Jeg havde købt en bakke blandede svampe bestående af kantareller, østershatte og hvad jeg mistænker for at være brune markchampignon. Man kan dog også bruge helt almindelige champignons. Svampene kom på en pande, hvori jeg havde sauteret en smule løg. Stege, stege, stege. En sjat fløde og en sjat marsala, og svampene er klar til at komme på sprøde brødskiver, så snart de er smagt til med salt, peber og en smule citronsaft (jeg havde ikke citron, så jeg brugte balsamicoeddike i stedet. Pas dog på – der skal ikke meget til, før det bliver for sødt).

Læs mere…

Grydestegte vagtler med kantareller

Den anden ret med vagtler, jeg lavede samme dag som de ovnstegte vagtler fyldt med andeleverpaté og kantareller, var grydestegte vagtler i en en flødesauce med kantareller. Begge versioner var stærke kandidater til min liste over favoritmad, så jeg kan ikke pege på, hvilken opskrift der er den bedste. Det afhænger helt og aldeles af, hvilket humør man er i.

De grydestegte vagtler fungerer fint som gæstemad, men samtidig er de lige så gode til hverdag, da opskriften ikke tager meget mere end en halv time at lave. De ovnstegte vagtler med andeleverpatéen er derimod noget mere tidskrævende, da man både skal udbene de små fugle samt lave andeleverpatéen. Til gengæld er den utroligt smuk, når den er anrettet på tallerknen sammen med en sauce på madeira, så skal svigerforældrene eller den nye kæreste imponeres, så er det denne ret, man skal lave.

Læs mere…