Langtidsstegt lammebov med skysauce

Lammebov

Påskesøndag er lige på trapperne, så det er kun passende med endnu en lammeopskrift på bloggen. Der findes allerede nogle stykker. Lammekøllen er et hit her op til Påske, og det samme gælder den voldsomt mundvandsdrivende lammekrone. Men også retter som lancashire hotpot eller den irske nationalret irish stew er værd at give en chance, hvis man endnu ikke har prøvet kræfter med dem. Sidste sætning kan måske ganske misvisende få det til at lyde som om, at madlavning med lam er en besværlig bedrift, men min erfaring er, at det forholder sig lige omvendt. Lam er noget af det lækreste, smagfulde kød, man kan få, og udskæringer som lammekølle eller lammebov er så legende lette at lave, at selv køkkennovicer kan frembringe de mest fantastiske måltider uden besvær.

Lammebov er ganske enkelt lammets forben, og de har en del bindevæv. Derfor egner de sig særligt godt til langtidsstegning. Jeg havde fået fingrene i en lækker udbenet sag på cirka 1,6 kilo, som fik lov til at hygge sig i ovnen i cirka fem timer. De første 4,5 time under sølvpapir ved 125 grader. Herefter blev sølvpapiret taget af, og ovnen blev skruet op til 225 grader. Lidt under en halv time senere var lammestegen smukt gylden.  Læs mere…

Porchetta – langtidsstegt italiensk rullesteg med friske urter

Duften fra ovnen er næsten ubeskrivelig, når den italienske rullesteg, porchetta, langsomt forvandles fra råt svineslag bundet sammen med urter og hvidløg i midten til den rene gudespise. Fantastisk er den sammen med ovnstegte kartofler og skyen fra stegen, og i gårsdagens tilfælde også bagt græskar og lynstegt savoykål med røget bacon, løg og bladselleri. Måske endnu bedre er den i et stykke brød eller i en burgerbolle dagen derpå.

Det bedste ved denne steg er nu næsten, at der virkelig ikke skal meget arbejde til. Særligt ikke hvis du har en god slagter, der kan skære ben fra, trimme for ekstra fedt og ridse sværen. Så er det bare om at kaste en håndfuld af yndlingsurterne i en morter eller en blender, eller hakke det hele i hånden, sammen med lidt hvidløg. Støde, støde, støde, gnide grissebassen ind, rulle, rulle, rulle. Mere er der ikke i det. Man kan i øvrigt også tage en eller to skiver tørt hvedebrød og blende det til brødkrummer, som drysses over svineslagets inderside sammen med lidt hakket løg, inden den bindes sammen. Læs mere…

Langtidsstegt oksetyksteg

Jeg har allerede skrevet om langtidsstegning i forbindelse med den vanvittigt lækre oksehøjreb på ben, så jeg vil holde dette kort. Jeg synes dog, at ovenstående langtidsstegte oksetyksteg kræver en omtale for sig selv – ikke bare fordi, den smager vidunderligt, men også fordi, jeg igen gerne vil slå et slag for tilberedningsmetoden. Langtidsstegning er efterhånden blevet fast del af repertoiret herhjemme, når jeg har med store stykker kød at gøre. Kyllinger fyldt med urter og andet får det saftigste og møreste kød, man kan forestille sig, og billedet af den efterhånden berømte pulled pork taler vist for sig selv.

Ved stegning af store stykker oksekød som højrebsfilet, culottesteg og andre stykker oksekød sikrer det udover mørhed og saftighed også en ensartet farve i kødet, i modsætning til kød tilberedt ved den traditionelle stegemetode ved 180 grader +, hvor det yderste er gråbrunt og kedeligt, mens midten er rosa. Langtidsstegning giver ikke bare det bedste resultat, det er også den nemmeste stegemetode, jeg kender. Det eneste, det kræver, er ganske enkelt et stegetermometer. For rød-medium sigter jeg efter 57 grader, og når den efterfølgende hviler tildækket stiger temperaturen yderligere et par grader. Er det alligevel en tand for rosa for dine middagsgæster, så kan man stege den til et par grader derover. Se nedenstående temperaturskala for yderligere vejledning. Læs mere…

Pulled pork i ovn

For et par år siden spredte lovprisningerne af den amerikanske favorit pulled pork sig som en steppebrand på danske madblogs. Selv kiggede jeg med fra sidelinjen (halvsavlende det meste af tiden), mens jeg lovede mig selv, at jeg også snart skulle kaste mig ud i det. Det er svært ikke at elske idéen om langtidsstegt svinekød, som er så mørt, at det kan trækkes fra hinanden med to gafler (deraf navnet), og som bagefter kommes i en burgerbolle med coleslaw og barbecuesauce. Hvilken himmerigsmundfuld.

Det blev dog ved tanken indtil sidste weekend, hvor jeg endelig kastede mig ud i at lave pulled pork. Jeg brugte et cirka 1,2 kg stykke pork shoulder købt hos slagteren. Hos danske slagtere eller i velassorterede supermarkeder skal du kigge efter nakkefilet. Man kan iøvrigt sagtens bruge større eller mindre stykker kød, da man blot går efter temperaturen på stegetermometeret i stedet for en egentlig stegetid. Med mit stykke var der nok kød til cirka fem pulled pork-burgere.

Læs mere…

Den perfekte flæskesteg med sprøde svær

Langtidsstegt flæskesteg med perfekte, sprøde svær.

Flæskesteg, eller kamsteg om man vil, smager fremragende, hvis den er tilberedt ordentligt. Der er intet værre, end når stegen er stegt knastør, og det nærmest føles som at tygge savsmuld. Det er nu vist sjældent, at det går så galt, men hvorfor ikke gøre det ordentligt, når nu det er så nemt? Der er mange måder, hvorpå man kan stege en flæskesteg. Nogle vælger at lægge den i vand i første del af stegetiden, mens andre sværger til intervalstegning. For mig lyder begge dele besværligt. Jeg bruger i stedet en metode inspireret af Svinegodt.dk, hvor flæskestegen først steges ved 100 grader indtil centrumtemperaturen når 55 grader. I den oprindelige opskrift skrues temperaturen op, når centrumtemperaturen er 50 grader, men jeg oplevede, at det gav for mørke svær, så jeg gav den lige lidt ekstra ved det 100 grader, og resultatet var, efter den lille justering, ganske enkelt fantastisk.

Jeg har den seneste uges tid lavet flæskesteg intet mindre end tre gange (i forbindelse med konkurrencen) efter ovennævnte metode, som hver gang gav en utrolig saftig flæskesteg med lækker, sprød svær. Jeg havde sat mig for at lave den ultimative flæskestegssandwich med hjemmelavet rødkål, som jeg ville introducere for irerne. En af udfordringerne i finalen var netop at lave en sandwich til dommerne. Der blev ikke udnævnt i vinder i denne del af konkurrencen, men mit indtryk var, at irernes møde med den danske klassiker gik rent ind. Jeg serverede den på et lyst surdejsbrød med salat, som jeg havde plukket samme morgen i madlavningsskolens enorme drivhus samt en lækker, hjemmelavet rødkål med æbler og tørrede tranebær.

Læs mere…