Jeg husker tydeligt Kirsten Hüttemeiers store, gule kogebog fra mit barndomshjem. Det var en bog, som min far havde fået fingre i engang i 60′erne, men selv da jeg kom til verden årtier senere og gennem min barndom, blev den stadig brugt hyppigt som opslagsbog, når thaimaden måtte vige for de mere traditionelle, danske måltider.
I mine tidlige teenageår, da min passion for mad så småt begyndte at spire, var bogen et lidt af et fascinationsobjekt. Hüttemeier havde svaret på det hele. Hvad man serverede til dåbsmiddage, til konfirmationer og andre særlige lejligheder. Der var dog et kapitel, som jeg fandt mere interessant end de andre. Det var kapitlet om “Herremad”. Siden jeg stiftede bekendtskab med dette kapitel, har jeg været overbevist om, at hvis smagsløg kunne inddeles i køn, så ville mine helt klart høre til den maskuline del. Jeg elsker alt det, jeg i dag forbinder med herremad; tartar, pariserbøf, stærke oste og rødt kød gerne stegt som store stege. Tager man eksempelvis et godt stykke kød (her højrebssteg) og steger det til perfektion, findes der i min verden næppe noget bedre.
Klar til servering anrettet ovenpå kartoffelmos og en bund af karameliserede løg
