Grydestegte vagtler med kantareller

Den anden ret med vagtler, jeg lavede samme dag som de ovnstegte vagtler fyldt med andeleverpaté og kantareller, var grydestegte vagtler i en en flødesauce med kantareller. Begge versioner var stærke kandidater til min liste over favoritmad, så jeg kan ikke pege på, hvilken opskrift der er den bedste. Det afhænger helt og aldeles af, hvilket humør man er i.

De grydestegte vagtler fungerer fint som gæstemad, men samtidig er de lige så gode til hverdag, da opskriften ikke tager meget mere end en halv time at lave. De ovnstegte vagtler med andeleverpatéen er derimod noget mere tidskrævende, da man både skal udbene de små fugle samt lave andeleverpatéen. Til gengæld er den utroligt smuk, når den er anrettet på tallerknen sammen med en sauce på madeira, så skal svigerforældrene eller den nye kæreste imponeres, så er det denne ret, man skal lave.

Læs mere…

Irish stew

Med mit forhold til Irland er det vist på tide, at den mest berømte irske ret (uden for landets grænser i hvert fald), figurerer her på bloggen. Irish stew, eller irsk stuvning om man vil, er en sammenkogt ret med lam, gulerødder, løg og kartofler. Det er en simpel ret, som ikke kræver meget tilberedning, inden den kommer i ovnen, hvor den passer sig selv i 1 ½ – 2 timer. Resultatet er en skøn, velsmagende og varmende ret med dejligt smørmørt kød.

Læs mere…

Gode gryderetter | mørbradgryde med champignon, perleløg og bacon

Denne weekend har stået i arbejdets tegn. Jeg har blandt andet interviewet Sif, som er kvinden bag Anarkistens (ægte) Kogebog, til en artikel om madbloggere. Hun var så sød at medbringe nogle helt og aldeles fantastiske chokolademuffins med hasselnød, mens jeg diskede op med varm kakao med flødeskum. Ah, hvis alle interviews blot foregik på den måde (…så ville jeg nok være en helt del rundere men til gengæld en helt del gladere for journalistfaget). Læs mere…

Rustik efterårsmad | hel, ovnstegt kylling med rodfrugter


Det færdige resultat

IMG_3491a

Grøntsagerne inden de kommes i ovnen med kyllingen (farverne alene gør mig glad)

Min mor har været syg i dag, så jeg tilbød at lave mad. Jeg ville egentlig have lavet en af mine yndlingsthairetter, men de havde ikke en af ingredienserne i den asiatiske butik, jeg besøgte. Ved køledisken i supermarkedet ved siden af kom jeg så i tanke om en ret, som jeg fik på restauranten Sct. Oluf i Århus i lørdags, og som smagte så godt, at jeg har fantaseret om den adskillige gange siden. Den bestod af kalvefilét serveret med rodfrugter, løg, svampe og den lækreste sovs, som jeg ikke helt ved, hvordan de fik fremtryllet.

Læs mere…