Salat med parmaskinke, sprøde brødstænger og balsamicoglace

Jeg beklager stilheden på bloggen her den seneste uges tid. Juletravlheden har endelig indhentet mig, og den bryllupskage (som nu består af én stor kage + 200 cupcakes) er også begyndt at fylde en del i det daglige med de mange forberedelser og bekymringer, som hører med. Der er dog blevet tid til at spise ordentligt, og efter flæskesteg fire gange på to uger, er det rart med en pause fra julemaden.

I går lavede jeg ovenstående salat, som er ganske enkel men utroligt velsmagende. Den består ganske enkel af parmaskinke med figner, salat og sprøde brødstænger med rosmarin. Salaten er både god som en let frokost (med lidt ekstra brød ved siden af eventuelt) eller som en forret, når gæster skal forkæles. Jeg brugte parmaskinke, men man kan bruge en hvilken som helst lufttørret skinke.

Læs mere…

Tomatsalat med frisk mozzarella og balsamicosirup

Min kæreste arbejder sent i aften, så for at holde sulten fra døren, inden han kommer hjem, lavede jeg denne lille ‘snack’, som jeg spiste sammen med en smule flute. Salaten er super hurtig, lækker og med balsamicosirup dryppet over smager det intet mindre end fantastisk. Spis den alene som den er, som forret eller som tilbehør til pizza, pastaretter eller andre italienske lækkerier.

Læs mere…