
Som de fleste, der følger med i madbloggernes verden, nok har bemærket, har en stor del af os i weekenden deltaget i Madbloggersymposium 2010, som er et initiativ fra Marie Sainabou Jeng og Rasmus Holmgård, der begge har lagt et enormt stykke arbejde i at skabe et vedkommende og inspirerende arrangement for landets madbloggere.
Foruden tips og tricks til bloggere, blev vi blandt andet budt på smagsprøver på (overraskende velsmagende) dansk vin fra Lilleø, dansk mikro-chokolade fra Mikkel Friis-Holm (som senere på weekenden blev forvandlet til den skønneste chokolademousse – mere om det en anden dag) og oplæg fra Claus Meyer. Der er allerede blevet skrevet vidt og bredt om arrangementet, så jeg vil sparre jer for detaljerne og lade billederne i nedenstående soundslide tale for sig selv.
Billederne er taget af Philip/faster-philip.dk, Lars/Grydeskeen.dk og undertegnede.
Sammen med Philip fra faster-philip.dk og Kristian fra Kokkekniven blev weekenden skudt i gang med en opvarmingsmiddag hos den ene af de to grydeskeer fredag. Tidligt lørdag, satte vi kursen mod København for at deltage i fornævnte event, som sluttede af med middag under Knippelsbro.
Søndag stod den på den lækreste Grønch (sund brunch) fra Din Baghave, inden vi tog et kig på lækkerierne i Øksnehallen, som dannede rammen om madmessen Eat 2010. Dagens høst af blandt andet lækre grøntsager og pølser af vildt blev lavet til en slags nordisk tapas, inden vi trætte og mætte af god mad og de mange indtryk, atter var tilbage på den østjyske muld.



Kære Nadia
Jeg vil nyde soundsliden en dag derhjemme … sidder lige på job og blev nysgerrig;) men lyden vil vist lokke kollegaer til…
Igen må jeg sige, at det var dejligt at se dig.
Kh Hanne
Super lækkert slide – det bringer minderne frem på en god måde. Hyggeligt at hilse på dig og få sat et ansigt på dine skriblerier.
/Frederik
Wauw, “soundslide” – hvor har jeg dog været de seneste tre måneder, siden navnet på den lille lækre installation er gået hen over hovedet på mig? Hvor er den flot!
Lille korrektion: Nok så meget som jeg gerne vil være én af de skønne værter, lige så lidt, forestiller jeg mig, vil Mads Nybro nok være Mark Bittmann – og omvendt. Imponerende, at det er lykkedes dig eller Lars at fange Mads i et lyst og vellignende øjeblik; vores skrantende teknik taget i betragtning.
Håber at se dig til vinsmagning til oktober. De har sikkert også østrigsk vin i Irland, men stensikkert ikke så hyggelig en ramme at smide det ind i.
Ras
Supernice “lysbilledshow” – og lækre billeder! Sådan en ting vil jeg også have! :-)
Lise
Kære Nadia
Lækker soundslide og totalt skønne stemningsbilleder. Tak for hyggen ved ‘børnebordet’, det var en skøn aften også. Vi ses :-)
Kh Malou
Hej Nadia,
Tak for sidst! Jeg elsker din soundslide og dine billeder er skønne. Jeg håber på at have mit indlæg færdig senere i dag ;-)
Kh
Kerry
Kære Hanne
Mange tak og i lige måde. Det lyder ikke som en tosset idé at vente med at se den. Du kan nu godt se den uden lyden, da det bare er musik.
Kh Nadia
Ah, det er LÆKKERT lavet, det der! Rigtig hyggeligt at møde dig, Nadia – nu er det bare endnu sjovere at følge med i hvad der sker her hos dig :)
Kære Frederik
Mange tak og i lige måde. Ærgerligt vi ikke fik talt mere, men sådan må det jo nu engang gå, når der er 80+ madnørder på et sted. Mon ikke der kommer flere arrangementer snart? Det kan være vi ses.
Kh Nadia
Kære Rasmus
Jeg ved ikke, om det var fordi at vinen fra Lilleø var steget mig til hovedet lørdag, eller klokken var langt over midnat, da jeg lavede ovenstående slide. Måske var det bare fordi, jeg var sulten, da Mads talte. Så kan jeg kun tænke på mad. Tak fordi du gjorde mig opmærksom på fejlen – den er hermed rettet.
Det er ret ret fedt værktøj. Jeg ledte efter nogle ret lækre versioner tidligere, som jeg før er faldet over, men jeg kunne ikke lige finde dem. Støder jeg på dem, kan jeg lige sende dig en mail. De er fine med musik, men endnu bedre med interviewbidder og baggrundslyde.
Kh Nadia
Kære Lise
Mange tak :)
Kh Nadia
Kære Malou
Ja, stemningsbillederne fra aftenen er skønne. Det er Lars’ fortjeneste. Selv tak. Vi ses nok snart :) Håber du har fået det bedre.
Kh Nadia
Hej Kerry
What’s the craic? Undskyld, jeg kan bare ikke lade være, når jeg støder på en irer uden for Irland :) Glæder mig til at læse, hvad du skriver, og mange tak for de pæne ord.
Kh Nadia
Kære Zarah Maria
Mange tak. Det var en fornøjelse at møde dig. Jeg har jo efterhånden fulgt med i din blog sådan lidt fra sidelinjen i et par år.
Kh Nadia
Hej Nadia og tak for sidst. Det er et rigtig godt soundslideshow du har fået lavet.
Morgensløv kokkekniv – Hmmm……vender lige tilbage når jeg kan slå den :-D
Flot soundslide. Tak for sidst, det var så hyggeligt!
Hej Nadia, lækker ide med at soundslide! Foodslide, hmmmm. Slide er et lækkert befriende ord! Nå nok om det. Tak for en hyggelig fredag, og lørdag, det der var af den. Nu skal du nok passe på at “morgensløv kokkenkniv” ikke finder et morgensløvt ostemad´s billede frem, host host…
De bedste hilsner
Philip
Hej! Det var superskønt at møde dig – både til arrangementet lørda og søndag :-)
Nu må vi bare se, om vi kan lokke dig til Sjælland igen, inden du stikker vestpå sidst på året!
Fint at få genopfrisket det gode arrangement.
Hej Kristian
Selv tak. Det var en fornøjelse og mange tak. Glæder mig til at høre dit come back :)
Kh Nadia
Kære Signe
Mange tak, og selv tak. Det var skønt at sidde til bords med dig.
Kh Nadia
Hej Philip
Tak. Jeg tænkte, at der jo allerede var skrevet en del, og et billede siger som bekendt mere end en hel del ord. Tak for lån af billederne. Jeg er helt vild med dine morgenbilleder. Hvis man lige ser bort fra ostebilledet. Du er ond :)
Kh Nadia
Kære Piskeris
Mange tak, og jeg kan kun sige det samme til dig. Jeg håber, vi ses, inden jeg atter drager mod Irland. Jeg ville have lagt det billede af dig fra Grønch i slideshowet, men var ikke helt sikker på, at du ville synes om det, så lod være. Super dejligt billede ellers som den ene af grydeskeerne tog.
Kh Nadia
Hej Sifka
Ja, men kan godt fornemme stemningen. Især under broen. Det er Lars’ (fra Grydeskeen.dk) fortjeneste :)
Kh Nadia
Ja, jeg plejer at dodge kameraer, men jeg må indrømme, at det så ud til at være et godt billede! Hm… gad vide, om jeg kan bestikke mig til at få det… ?
Jeg kan da lige sende det til dig, da Lars og jeg har udvekslet billeder. Jeg er sikker på, at det er i orden :)
[...] 31.08.2010 Foodfanatic.dk // SOUNDSLIDE | MADBLOGGERSYMPOSIUM 2010 [...]