Annonce

Saltindbagt kylling med urter og citron

kylling indbagt i saltdej

Nogle gange må jeg knibe mig selv i armen over mit held, for min kæreste er ikke bare en fantastisk mand og far, men også den dygtigste kok, jeg kender. Han er derfor en uvurderlig sparringspartner rigtig ofte, når jeg udvikler nye opskrifter. Da Politiken i fjor bad mig udvikle 3-4 opskrifter, der skulle passe ind i et tema om salt, tænkte jeg straks på den vidunderlige saltindbagte pighvar, som var på menuen på Kong Hans Kælder. Det med at arbejde med saltdej var dog helt nyt for mig, så min kæreste inviterede mig ned i køkkenet, hvor jeg fik en grundig lektion i arbejdet med saltdej.
Besøget på Kong Hans resulterede i en totalt imponerende saltindbagt kylling – hvis jeg skal sige det selv. Meget mere wow-faktor får du altså ikke på middagsbordet, end hvis du sætter sådan en sag her foran dine gæster. Den skal naturligvis også åbnes ved bordet. De skønne dufte af kylling og urter, som vælter ud, når du tager hul på det sprøde låg, er halvdelen af oplevelsen.

saltindbagt kylling

Der skal naturligvis bruges en hel del salt og æg, når man arbejder med saltdej, og det kræver også lidt mere, end hvis du blot smider en kylling i en stegeso. Derfor er det nok mest en ret, som jeg ville servere for gæster.
Bemærk at stegetiden naturligvis varierer alt efter, hvor stor en kylling, du bruger. Saltdejen giver dog et beskyttende låg, så risikoen for at den steger tør bliver mindre end ved traditionel tilberedning i ovn. Og så skal jeg måske lige nævne til allersidst, at saltdejen naturligvis ikke er spiselig (til dem der kunne overveje at gøre forsøget). Brug også rigeligt med urter, så kyllingen kun får delvis kontakt med saltdejen, der giver salt til kødet.

kylling med urter
Saltindbagt kylling med urter og citron

Helstegt urtekylling i saltdej

5 fra 1 stemme
Antal: 4 personer

Ingredienser

Saltdej:

  • 1,5 kg hvedemel
  • 2 kg
  • fint salt
  • 10 æggehvider

Kylling:

  • 1 kylling (ca. 1400 g)
  • 1 bdt. estragron
  • 1 bdt. timian
  • 1 bdt. salvie
  • ½ økologisk citron
  • 5-6 fed hvidløg
  • 4 æggeblommer
  • ¼ dl mælk
  • Peber

Fremgangsmåde

  • Bland mel, salt og æggehvider, samt nok vand til, at dejen binder sammen.
  • Ælt til en elastisk dej, og rul ud i to store ovale stykker, der passer til kyllingen samt 5-7 centimeter rundt om.
  • Læg halvdelen af urterne i midten af saltdejen, læg kyllingen på urterne med brystet opad.
  • Put citronen og hele (upillede) hvidløgsfed ind i kyllingen, og læg de resterende urter oven på kylling. Drys med peber.
  • Pisk æggeblommer og mælk sammen i en skål, og pensl på dejen rundt om kyllingen.
  • Læg det andet stykke saltdej over kyllingen, og pres forsigtigt dejen ind mod kyllingen, så dejen slutter tæt.Skær den overskydende saltdej fra, så den flade kant måler 2-3 cm, og pensl nu saltdejen med æggeblommeblandingen.
  • Dekorer dejen efter ønske ved at rise med en kniv eller gaffel (se billede), og bag ved 195 grader varmluft i 1 time og 15 minutter.
  • Lad kyllingen hvile 15 minutter, inden du skærer hul på den ved bordet.Servér med dit yndlingstilbehør til kylling, fx ovnstegte kartofler.
saltdej kylling


Del indlægget
Abonner
Giv besked om
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments