Annonce

Pizza a la Sloppy Joe

Pizza a la Sloppy Joe
Sloppy Joe er en amerikansk klassiker med hakket oksekød, som bedst kan sammenlignes med vores millionbøf. Sloppy Joe, som traditionelt serveres på en lun burgerbolle, er dog mindre ‘sloppy’ end millionbøf, og så er den ofte en del mere krydret.
Oksekødet er i denne udgave tilsat grøn peber i små strimler, løg og hvidløg, som er krydret med chili og paprika. Gør som amerikanerne og server den i en lun burgerbolle, eller gør som jeg og kom den på en pizza, som et godt og spændende alternativ til den traditionelle pizza med kødsovs.

Pizza a la Sloppy Joe


Jeg smagte første gang pizza med Sloppy Joe under mit ophold i Hong Kong. Når jeg befinder mig i Asien (jeg har nu boet der af to omgange), kræver mine smagsløg ind imellem vestlig mad til trods for min kærlighed for det asiatiske køkken.
I Hong Kong var udvalget heldigvis en hel del bedre end i Thailand. Jeg husker tydeligt med gru, dengang en italiensk ven bestilte en pizza, som viste at være fyldt med blandt andet gulerod, mens osten var et par klatter af  ‘Den Leende Ko’ (kokken har vel tænkt, at ost er ost).

Pizza a la Sloppy Joe


I Hong Kong faldt valget ind imellem på den italienske restaurantkæde Pizza Express, når de vestlige ‘cravings’ satte ind.  Pizzaerne smager fantastisk. Jeg fik en med ruccola, parmasanflager og parmaskinke, som er en af de bedste pizzaer, jeg endnu har smagt.
En anden pizza, som jeg har længtes efter, lige siden jeg smagte den første gang, er Sloppy Guiseppe, som er deres version af Pizza ala Sloppy Joe (jeg har kaldt min sidstnævnte for at undgå forvirring). Derfor besluttede jeg mig for at genskabe den her til aften, og den smagte lige så vidunderligt, som jeg husker det. Det er bestemt en pizza, som jeg vil lave igen og igen.

Pizza a la Sloppy Joe
Pizza a la Sloppy Joe

Pizza a la Sloppy Joe

Ingen bedømmelser endnu

Ingredienser

  • olie til stegning
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 stort løg
  • 4 fed hvidløg
  • evt et par champignon i skriver (valgfrit)
  • 400 – 500 g oksefars
  • 1 spsk paprika
  • chilipulver efter smag
  • 1 spsk tomatpuré
  • 3 dl oksebouillon
  • salt og peber
  • 1 tsk worcestershiresauce

Fremgangsmåde

  • Skær peberfrugt i små strimler og hak hvidløg og løg. Varm en sjat olie på en pande og svits løg ved jævn varme et par minutter. Tilsæt hvidløg, peberfrugt og evt. champignon og steg yderligere et par minutter. Kom oksefarsen i panden og steg, indtil kødet er gennemstegt. Tilsæt paprika, chili, tomatpure og oksebouillon, og lad det hele simre indtil det meste af væden er fordampet. Smag til med salt, peber, worcestershiresauce og eventuelt mere chili.
  • Server farsblandingen på en pizzabund (klik for opskrift), hvorpå der er fordelt tomatsovs og revet ost.
Del indlægget
Abonner
Giv besked om
14 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments