Annonce

Marinerede sild

Marinerede sild


Man kan servere mange forskellige klassiske juleretter til årets julefrokoster. Flæskesteg, lun leverpostej, frikadeller med rødkål og jeg kunne blive ved. Dog er der én ting, som bare skal være der, hvis man spørger mig, og det er sild. Det er én af de ting, som jeg spiser ret sjældent, men alligevel er det noget, som ikke kan undværes på julefrokostbordet, efter min mening. Det kan så både være de stegte sild i eddike, som jeg lagde på bloggen for et par måneder siden, eller de klassisk marinerede sild  som disse.
De er så nemme at købe færdige i supermarkedet eller hos den lokale fiskehandler, men det er da lidt sjovere at lave dem selv. Desuden tager det nærmest ingen tid, så snart spegesildefileterne er udvandede. Køb spegesildene hos fiskehandleren og spørg, hvor lang tid de skal udvandes. Er de ikke allerede fileterede, så få fiskehandleren til at gøre det for dig – det er det nemmeste.

Marinerede sild


Man kan vælge at krydre de marinerede sild med forskellige krydderier, men jeg valgte at gøre det enkelt og klassisk med laurbærblade, hele nelliker og sorte peberkorn. Jeg tilsætter også en smule vand i min version, da jeg ikke bryder mig om for skarpe eddikelager, men prøv at smage til og juster så sur/sød-balancen efter dine smagsløg.
Jeg serverer de marinerede sild på godt rugbrød sammen med en hjemmelavet karrysalat.

Marinerede sild
Marinerede sild

Marinerede sild

Nem opskrift på marinerede sild lavet på spegesildfileter (saltede sild), som først udvandes, inden de bliver marineret. 
4,50 fra 2 stemmer
Antal: 6 personer

Ingredienser

  • dl eddike
  • dl sukker
  • ½ dl vand
  • 2 laurbærblade
  • 15 sorte peberkorn
  • 5 hele nelliker
  • 6 udvandede og fileterede spegesildefileter
  • 1 løg

Fremgangsmåde

  • Lav lagen ved at bringe eddike, sukker, vand, laurbærblade, peberkorn og nelliker i kog i en gryde. Når sukkeret er smeltet, tages gryden af varmen, og lagen køles af, inden den hældes over de udvandede spegesildefileter. Lad dem trække i lagen i mindst et døgn i køleskabet.
  • Skræl løget, og skær det i skiver. Anret løgringene ovenpå de marinerede sild lige inden servering.
Del indlægget
Abonner
Giv besked om
8 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments