Lammekølle med hvidløg og rosmarin

IMG_7776aLammekøllen serveres (sammen med tzaziki, græske kartofler, hjemmebagt brød og tomatsalat med feta og basilikum)

Weekenden har stået stille på madlavningsfronten, da jeg var til bryllup. Til gengæld har jeg en masse retter, som jeg endnu ikke har fået delt her på bloggen. En af dem er lammekølle.

For mig er lammekølle noget af det nemmeste gæstemad, og det var nok den første hele steg, jeg prøvede mig frem med i sin tid. Den skal blot gnides med lidt krydderier, stoppes med hvidløg og så ellers passe sig selv i ovnen i 1 – 1½ time.

IMG_7732aLammekøllen marineret med hvidløg og rosmarin

For mig hører lam sammen med hvidløg og rosmarin, så jeg stak en masse små huller i kødet, som blev fyldt med små stykker hvidløg. Dernæst marinerede jeg den i en rub af presset hvidløg, tørret rosmarin, groft salt og fristkværnet peber, som var blandet med en lille smule olivenolie. Duften, som bredte i hele huset, var ubeskrivelig.

Lammekøllen var allerede udbenet. Det betyder ikke, at der ikke er noget ben tilbage, men at nøglebenet, som sidder i den tykkeste del af stegen, er fjernet. Det betyder at lammekøllen er en hel del nemmere at skære ud.

IMG_7769aLammekøllen lige efter den er kommet ud af ovnen

Vi spiste lammekøllen med tomatsalat med basilikum og feta, hjemmebagt brød, tzatziki og græske kartofler, og den var som altid et stort hit.

Se også opskriften på langtidsstegt lammebov.

Ingredienser

  • 1 lammekølle
  • hvidløg (mængde afhænger af smag, men jeg brugte næsten et hel hvidløg i alt)
  • 2 spsk tørret eller frisk, hakket rosmarin
  • 2 – 3 spsk olivenolie
  • salt og peber

Skær hvidløgsfed (men gem et par stykker) i mindre stykker, skær små “lommer” i kødet og fordel hvidløgsstykkerne. Press det resterende hvidløg og bland det med olivenolie, rosmarin, salt og peber. Gnid det ind i lammekøllen, som dækkes til og stilles på køl i et par timer. Indstil ovnen på 180 grader og steg lammekøllen i cirka 1 – 1 ½ time alt efter hvor stor, den er. Stegetermometeret skal vise omkring 72 grader eller lidt mindre, hvis man som jeg, er glad for, at kødet er en smule mere rosa.


Fik du læst:

Comments

  1. says

    Lammekølle hører til de absolutte livretter her. Jeg kan også anbefale dig at prøve med fennikelfrø, det giver en skøn smag. Men hvidløg og rosmarin er nu altså kongemarinaden til lam :-D

  2. foodfanatic says

    Kære Piskeris,
    Mange tak. Jeg må virkelig igang med langtidsstegning. Mon ikke man skulle skaffe sig et ordentligt stegetermometer så?

  3. foodfanatic says

    Malou,
    Uha det lyder virkeligt lækkert. Det vil jeg prøve. Jeg har faktisk fennikelfrø på lager :)

  4. Viggo mortensen says

    Jeg skal teste denne menu på søndag. Håber den er nemmere end de amerikanske forslag jeg fandt

  5. foodfanatic says

    Kære Viggo
    Tak for din kommentar. Håber at lammekøllen smagte dig.
    Kh Nadia

  6. Hanne says

    Jeg har flere gange langtidsstægt lammekølle. Pakket køllen ind i staniol med en masse hvidløg og timian eller rosmarin salt og peber – så i ovnen ved 110 grader C i 12 timer det smager fantastisk ;O)
    Vh Hanne

  7. foodfanatic says

    Kære Hanne
    Tak for tippet. Jeg elsker langtidsstegning, så jeg kunne godt finde på at kaste mig over noget lignende meget snart.
    Kh Nadia

  8. Mette Marie says

    Hej.
    Det lyder bare lækkert.
    Står og skal lave lammekølle imorgen, og har længe været i tvivl om tilbehøret.
    Når du laver lammekøllen sammen med de græske kartofler, lader du så saften fra kødet dryppe ned i kartoflerne, eller hvordan?

    Vh.
    Mette Marie

  9. foodfanatic says

    Kære Mette Marie
    Jeg plejer faktisk at lave dem hver for sig, men det kan du sagtens.
    Mvh Nadia

Trackbacks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>