Lav din egen pistaciemasse til konfekten

Lav din egen pistaciemasse til konfekten

Foto: Marie-Louice Rotvel Pagh

Hjemmelavet pistaciemasse er utroligt lækkert og tilmed nemt at lave. Den færdiglavede, man kan købe i supermarkederne, er lavet at abrikoskerner, aroma og grøn farve, og har aldrig set skyggen af en pistacienød. Her er tale om en blanding at ægte pistacienødder og marcipan.

Massen kan både bruges til is, som kagefyld eller til konfekt overtrukket med mørk chokolade.

Ingredienser:

  • 65 g usaltede, afskallede pistiacienødder
  • 200 g marcipan

Mal eller blend nødderne fint til det begynder at blive en sammenhængende masse. Ælt pistaciemelet sammen med marcipanen og rul den færdige pistaciemasse til en pølse og pak den først i bagepapir, derefter i en plastikpose.

Opbevares på køl til den skal anvendes.

Opskrift af: Marie-Louice Rotvel Pagh