Syltede appelsiner

Syltede appelsiner

Foto: Anne Moltke

Appelsiner hører julen til. Prøv denne opskrift på syltede appelsiner med vanille, kom dem i et glas og giv dem i gave til en du holder af. De syltede appelsiner smager især godt som tilbehør til chokoladekage eller ovenpå den græsk yoghurt om morgenen.

Skal de syltede appelsiner holde sig i længere tid, kan det være en fordel at skylde glassene i atamon, inden de lukkes.

  • 4 økologiske appelsiner, skåret i skiver
  • 200 gr sukker
  • 5 dl vand
  • 1 stang vanille

Kom sukker og vand i en gryde. Flæk vanillestangen på langs og skrab vanillekornene ud. Kom både vanillekorn og stang i gryden og bring det i kog. Lad appelsiner simre deri i 2 timers tid. Til den tid er appelsinerne blevet dejligt søde og lagen en anelse karamelliseret. Man hælder det hele på glas, og gemmer dem til en god lejlighed.

Opskriften og billede af Anne Moltke