Annonce

Hjemmelavet tzatziki

Hjemmelavet tzatziki

Tilbehør til aftenens måltid, som bestod af en lammekotelet med resten af flødekartoflerne fra den anden dag. Der er ikke så meget at skrive om koteletten – den blev blot stegt et par minutter på hver side og blev severet saftig og pink. Tzazikien tager ingen tid at lave og smager fantastisk sammen med lam. I mange opskrifter salter man agurken først for at fjerne så meget væde som muligt. Jeg synes dog, at resultatet er lige så godt uden, så længe du husker at presse væden ud af den revne agurk. Jeg plejer ikke at tilsætte dild men gjorde det denne gang, fordi jeg havde en rest fra måltidet i lørdags. Jeg synes, at det gjorde tzazikien endnu mere lækker og tror faktisk, at det bliver en standard ingrediens, når jeg i fremtiden laver tzaziki.

img_0271a
Lammekotelet med flødekartofler

Kan du ikke finde græsk yougurt i den lokale købmand, er der ingen grund til at rende byen rundt for at opstøve det. Almindelig yougurt naturel kan også bruges. Så skal det bare drænes først ved at komme yougurten i et kaffefilter og lade det dryppe af en  times tid.

Hjemmelavet tzatziki

Hjemmelavet tzatziki

Ingen bedømmelser endnu
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 200 g græsk yoghurt
  • ½ agurk
  • 2 tsk hakket (frisk dild (kan udelades))
  • 2 – 3 fed hvidløg
  • Salt og peber
  • Evt. en lille sjat olivenolie

Fremgangsmåde

  • Skær agurken på langs og fjern kernerne med en lille ske. Riv herefter agurken på den grove side af rivejernet og pres så meget væde ud af de revne agurkestykker som muligt. Pres hvidløgsfedene og bland herefter alle ingredienserne i en skål. Smag til med salt og peber og server med noget godt brød. Passer perfekt til retter med lam.
Del indlægget
Abonner
Giv besked om
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments