Finalen

Print opskrift


Video fra finalen

Jeg vil gerne afsløre med det samme, at jeg ikke vandt Cheffactor. Den endelige vinder ud af de seks finalister blev ikke valgt på stemmer, færdigheder eller passion for madlavning men i stedet på hvem, der ville få mest ud af kurset, ser det ud til. Og det er egentlig fair nok. Når jeg nu ikke selv kunne vinde, så er jeg glad for, at det endte, som det gjorde. Christine, som vandt, har netop mistet sit job, hun har ingen uddannelse, og hun drømmer om at åbne en lille café i Waterford, hvor hun kommer fra. Jeg ser sikker på, at med dette kursus er hun allerede meget tættere på at gøre drøm til en realitet. Nå ja, og så er hun også  virkelig sød og rar.

Jeg føler mig dog alligevel som en vinder. Da konkurrencen startede, sagde jeg til mig selv, at jeg ville nå finalen med enten flest eller næstflest stemmer, da på det tidspunkt var det disse to samt et wildcard, der ville gå videre (det er blevet ændret siden), og det lykkedes mig. Jeg fik mere end 9.000 stemmer, og det har lært mig, at man kan gøre alt, hvad man sætter sig for, hvis blot man er villig til at arbejde hårdt nok for det.

En anden ting, som jeg tager med mig fra denne oplevelse, er den enorme støtte, som jeg har oplevet den seneste måned. Det er fantastisk at opleve, at venner, bekendte og mennesker jeg ikke kender personligt har valgt at hjælpe mig. De seneste par uger har vist mig folk fra deres bedste sider, og det er noget, jeg aldrig vil glemme.

Så endnu engang tak til min dejlige familie, som var med til at bage 200 muffins, og som har jagtet alle de kender, for at jeg kunne få stemmer.

Tak til mine skønne venner, som har postet links på facebook samt sendt personlige beskeder til deres venner.

Tak til de fantastiske bloggere, som er gået sammen på tværs af interesser, for at støtte en af “deres egne”.

Tak.

Fik du læst:

Hong Kong
Andebryst i rød karry
Min første svampetur


You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed.
You can leave a response, or create a trackback from your own site.

16 Responses to “Finalen”


  • Kommentar from Katrine

    Åh søde Nadia, det er jeg ked af at høre – men det må have været en superspændende oplevelse! Hvordan gik det med at få lavet den perfekte omelet? Og hvad endte fyldet på din pizza med at være?
    Ligemeget om du ikke vandt, så var det fantastisk flot, at du kom så langt.. Kram

  • Kommentar from Eva Bagger

    Kære Nadia.
    STORT tillykke med at du kom i finalen og at du ydede dit allerbedste. Jeg er sikker på, at du fremover kan klare ALT, hvad du går efter – med din fantastiske energi og dit høje ambitionsniveau. Jeg glæder mig til at følge dig fremover inden for madverdenen….
    Kh. Eva

  • Kommentar from Kim Schulz

    Vinder eller ej, du klarede det sgu godt!. Jeg er spændt på at høre hvordan det gik med de retter du lavede i finalen og hvordan dommerne tog imod dem.

  • Kommentar from Piskeriset

    Uanset hvad så er du p*ssesej – og jeg satser stadig på, at du en dag åbner en restaurant, jeg kan besøge ;-)

    Virkelig godt gået at du kom så langt!

  • Kommentar from heidi

    Vil også endnu engang sige til lykke med finalepladsen, og at det lykkedes dig at komme så langt. Det må have været en kæmpe oplevelse!
    Jeg er ikke i tvivl om at du nok skal få opfyldt dine drømme selvom du ikke vandt :-)

  • Kommentar from Kim

    Syndt du ikke vandt, men så flot, at du kom så langt! Du er sej, det er inspirerende. Det ser også sjovt ud med prøverne. Jeg glæder mig også til at høre om dine retter :-)

  • Kommentar from Hess

    Øv bøv, men det er godt at se at du tager det i stiv arm ;)

  • Kommentar from Lykke Port

    Jeg fik virkelig en klump i halsen, da jeg læste dit indlæg om finalen Nadia. Der var så flot, at du kom så langt, og som du selv skriver, så er det fantastisk, hvad der kan lade sig gøre, hvis man kæmper hårdt for det og vigtigst af alt, selv tror 110% på det! En virkelig givende inspiration, især når, man som mig, pt er jobsøgende. Foodfanatic vil altid være min yndlingsmadblog, og jeg vil nu lede efter den opskrift på leverpostej, du snakkede om :)

  • Kommentar from foodfanatic

    Kære Katrine
    Tak for dine søde ord. Hvor de dog varmer :) Og ja, det var en fed oplevelse, og jeg synes bare, at det er cool, at jeg nåede så langt. Både omelet og pizza var en succes. Jeg var den første, der var færdig med omeletten, og selv om der stod, at det handlede om tid, så betød det ikke noget, da de skulle bedømmes. De blev bare bedømt ud fra den bedste (så jeg skulle alligevel have givet den lidt mere). Jeg kom bresola og blåskimmelsost på pizzaen sammen med ruccola jeg havde plukket samme morgen. De var vilde med den :)
    Knus Nadia

  • Kommentar from foodfanatic

    Kære Eva
    Mange tak for din dejlige kommentar. Den fik mig til at smile bredt. Jeg vandt ikke, men det har været en oplevelse, og det viser virkeligt, hvor langt man kan nå, hvis man virkelig prøver. Hvis jeg så bare kan holde energi- og ambitionsniveauet i resten af mit liv, så vil det være dejligt. Tak for din støtte undervejs. Den betød utroligt meget for mig.
    Kh Nadia

  • Kommentar from foodfanatic

    Kære Kim S
    Mange tak, og tak for hjælpen undervejs. Det har været en fantastisk oplevelse – ikke mindst på grund af opbakningen fra dig og madbloggerne. Jeg må lige få skrevet lidt mere om de enkelte retter – det er nok dog kun min sandwich, som er interessant.
    Kh Nadia

  • Kommentar from foodfanatic

    Kære Piske
    Tusind tak. Haha, hvem ved – det kan da godt ske. Men måske er du i så fald nødt til at tage et smut til Irland ;)
    Kh Nadia

  • Kommentar from foodfanatic

    Kære Kim (M)
    Mange tak. Ja, jeg er også bare glad for, at jeg nåede det, som jeg havde kæmpet hårdt for – nemlig at nå finalen. Mange tak for din støtte undervejs. Uden dejlige mennesker som dig, havde det slet ikke været muligt. Jeg må hellere få skrevet lidt mere om finalen. Det havde taget en masse energi, så jeg har ikke haft overskud til de lange skriverier siden. Jeg skal dog nok få skrevet lidt mere :)
    Kh Nadia

  • Kommentar from foodfanatic

    Kære Hess
    Der er jo ikke så meget andet at gøre. Jeg er stolt over, at jeg nåede så langt i den del af konkurrencen, som jeg selv havde en mulighed for at påvirke :)
    Kh Nadia

  • Kommentar from foodfanatic

    Kære Lykke
    Mange tak for din kommentar. Hvor er du sød. Hvis klumpen i halsen var fordi, at jeg ikke gik videre, så vil jeg lige fortælle, at jeg gik derfra og følte mig som en vinder. Jeg har lært enormt meget af at være med. Jeg vidste godt, at jeg kun havde en lille chance for at vinde i finalen, derfor blev jeg ikke frygteligt skuffet, og bare det, at jeg kom så langt har lært mig, at man kan gøre alt, hvad man vil (i hvert fald inden for de ting, man selv har indflydelse på), hvis bare man kæmper nok. Tak for de søde ord om bloggen. Opskriften kommer på imorgen :)
    Kh Nadia

  • Kommentar from foodfanatic

    Kære Heidi
    Tak for din kommentar og for tiltroen. Begge dele varmer :)
    Kh Nadia


Svar